Juletræer

Grantyper/sorter

nordmann2_01jcs-abies-nordmanniana-37047

Nordmannsgran (Abies nordmanniana) er europæernes fortrukne juletræ. Det er en grantype med bløde nåle og stor nålefasthed. Det er et træ, der skal have godt med gødning og en del pleje i væksttiden. Det vokser langsomt og kan høstes efter 7-9 år. Træet kan stå i lang tid omkring jul. Hvis det sættes i vand, kan det holde i ca. en måned uden nåletab. Ellers 14 dage uden problemer. 

Hvis vejret er meget kold, råder vi til ikke at tage træet (både normann- og rødgran) direkte ind i stuen, men at lade det af-klimatisere i et mindre varmt lokale/område (udestue, bryggers etc.) i et døgns tid. På denne måde bliver træet ikke “chokeret” med fare for akut nåletab.

roedgran-juletraeeSTUDIE_403586a

Rødgran (Picea abies) er et gammeldags og traditionelt juletræ (du husker det måske fra “Peters jul”). Det er en hurtigt voksende grantype med en opret, kegleformet vækst. Træet har stikkende nåle og dufter herligt af jul og gran. Det kan høstes til juletræ 3-5 år efter dets plantning.